Miljø

Bliver du mødt med krav om pesticidfri dyrkning i BNBO?

Jagt- og Naturplejekonsulent
E-mail: hjk@lmo.dk

En ny aftale er netop indgået mellem en bred række partier i Folketinget, der betyder, at fra 2023 bliver alle almene boringer omfattet af en ny sprøjtefri zone, der hedder BNBO - Boringsnære beskyttelsesområder.

Frem til 2023 er der lagt op til, at landmænd og vandværker har mulighed for at forhandle frivillige aftaler på plads, der tilgodeser både bedrift og drikkevandsbeskyttelse. Her skal den udvidede beskyttelse gennemføres mod fuld erstatning.

Hvor stort et areal?

Er du omfattet af en almen boring på din jord, er det derfor en god ide at sætte sig ind i konsekvenser og muligheder for den fortsatte drift af arealet.

”Som udgangspunkt kan vi kun anbefale, at man får et overblik over ens situation – altså klarlægger om man bliver omfattet af den nye regulering, og i så fald hvor stort et areal er der tale om”, siger Hanne Juncher Fris, Naturkonsulent i LMO.

”Det vil være en fordel allerede nu at vurdere, hvordan erstatningen skal se ud, så man er klar, når vandværket eller kommunen banker på døren. Man skal naturligvis tage det helt roligt og få en god snak med sin rådgiver, inden man skriver under på noget”, fortæller hun.

Fuld erstatning og fortsat drift

Da udformningen og omfanget på BNBO’et er varierende, kan det medføre begrænsninger og udfordringer driftsmæssigt.

Udpegningen kan dække flere marker, den kan gå på tværs af skel og naturområder og også ramme bygningssæt og vaskepladser mm. BNBO’ets udformning og placering kan desuden afskære områder på marken, hvilket får den konsekvens, at de efter udpegningen ikke kan dyrkes optimalt eller i værste tilfælde slet ikke kan dyrkes.

”Typisk erfarer vi, at denne nye udpegning strækker sig over flere marker, ejendomsskel og arealanvendelser, og derfor skal der tages højde for den samlede drift af markerne, så man også får en god arrondering og laver en erstatningsmodel, der tager højde for dette”, udtaler Ole Møller, Planteavlschef i LMO.  

Chefrådgiver Kirsten Cato Jensen fra Skat & Selskaber i LMO understreger også, at man skal overveje på hvilke betingelser, man indgår i en frivillig aftale, da der er forskellige forhold, der er afgørende for, om erstatningen er skattefri eller ej.

Små vandværker skal også være opmærksomme

Opfordringen i aftalen lyder på, at kommuner sammen med vandværkerne allerede nu skal lave frivillige aftaler med lodsejere.

Erstatningen skal derimod finansieres igennem vandtaksten. De små vandværker skal derfor være opmærksomme på, sammen med deres landmænd, hvordan de bedst muligt lander en god aftale. Der kan være risiko for, at lodsejere bliver pålagt at betale den kompensation de selv skal modtage.

”Vi anbefaler, at landmænd og vandværksbestyrelser får hjælp til at indgå frivillige aftaler og i det hele taget hjælp til at håndtere de udfordringer, indsatsplanlægningen skaber. En aftale er en kontrakt og skal overholde gældende lov, og det er bedre og billigere at tage højde for de juridiske foranstaltninger tidligt i processen, fremfor når skaden er sket”, forklarer Kirsten Dühr, advokat i Prolex Advokaterne.

”Hvis man overvejer at nedlægge sit vandværk eller koble sig på et andet, er der også en række forhold, der kan være gode at få afklaret”, siger hun.

Vil du vide mere?

Jagt- og Naturplejekonsulent
E-mail: hjk@lmo.dk
Chefrådgiver/Afdelingsleder
E-mail: kcj@lmo.dk
Advokat
E-mail: kid@prolex.dk
Miljøpolitisk Rådgiver
E-mail: map@lmo.dk
Afdelingsleder Planteavl
E-mail: omh@lmo.dk