Økologi

Koldt vejr giver kludder i afgræsningen: Juster planen løbende

Vejret spiller et puds, og der er derfor behov for løbende at evaluere planen for græsmarkerne.
Økologirådgiver
E-mail: kfj@lmo.dk

Effektiv afgræsning kommer ikke af sig selv, og du skal være på tæerne for at følge udviklingen i græsmarkerne. Og vejret spiller tilsyneladendes også i år os alle et puds, så afgræsningsplanen skal justeres til undervejs.

Afgræsningssæsonen er kommet i gang, og mælkeproducenterne har allerede fået lagt en strategi, for hvordan afgræsningen kan forløbe henover sommeren.

Men det kolde vejr og mangel på vand lægger en markant dæmper på græssets vækst her i begyndelsen af maj. Det betyder, at køerne hurtigere får bidt i bund, og der skal et større areal til her i starten af sæsonen, end man normalt vil forvente.

Inden afgræsningen starter, er det derfor godt at have regnet på, hvor mange kilo tørstof græsset vokser om dagen pr hektar henover sæsonen. Så kan areal, antal køer og forventet græsoptagelse blive afstemt løbende.

Få tal på græsoptagelsen

Allerede her fra starten af sæsonen er det vigtigt at holde øje med græsvæksten. Gå derfor en tur i marken, tjek græshøjden og observer køernes adfærd. En ændring her betyder nemlig et ændret græstilbud.

Dernæst er det vigtigt at følge ydelseskurven, men også at følge hvor meget græs, køerne æder.

Lav derfor gerne en foderkontrol hver uge eller hver 14. dag, så der hurtigt kan laves en justering, hvis energi- og proteintildelingen ikke opfyldes.

LMO Afgræsningsskolen følger vi gennem sæsonen op med hyppige foderkontroller i de deltagende besætninger. I foderkontrollen beregnes optagelsen af frisk græs per ko per dag, som holdes op mod den daglige græsvækst og antal hektar til rådighed.

Det giver samlet set en god mulighed for løbende at tilpasse arealer eller foder på stald for at sikre en stabil mælkeproduktion og høj udnyttelse af græsmarken.

Med SEGES Afgræsningsprognose er det på Landbrugsinfo.dk også muligt at få et bud på græssets daglige vækstniveau og indhold af sukker og protein gennem sæsonen- både for økologiske og konventionelle bedrifter.

Græsoptagelsen over sæsonen

Afgræsningsstrategien lægges bl.a. ud fra, hvad der praktisk kan lade sig gøre i forhold til arrondering og antal hektar til rådighed.

At have ”jord nok” vil være afgørende for at kunne udnytte markens udbytte potentiale. Eksempelvis vil en mark, som køerne afgræsser uden pause hele sæsonen, blive mere og mere præget af urin og gødningsklatter og vraggræs, da køerne undgår græsset.

På en sådan mark vil græsoptagelsen falde med 13 % fra start til slutning af afgræsningssæsonen.

Men ædelysten til græsset vil stort set kunne opretholdes gennem sæsonen ved, at der minimum lægges ét slæt ind på markerne i løbet af sæsonen.

Hvis marken udsættes for dødbidning, udnyttes markens potentiale heller ikke fuldt ud. Ved en græshøjde på 4-5 cm er der stadig en relativ høj foderoptagelse, men græsset vil blive dødbidt. Det vil medføre, at væksten i græsset vil være længere tid om at komme i gang på grund af for få energireserver og en lav bladmasse, og det vil i sidste ende betyde, at udbyttet falder.

Kig derfor på græshøjden hver dag. Her kan nævnes, at man på LMO Afgræsningsskolen får tal på udbyttet i afgræsningsmarken.

Striber, Store eller små folde?

De fleste steder afgræsses der på flere folde i løbet af sæsonen.

Stribeafgræsning og foldafgræsning med mange folde vil være det mest arbejdstunge med hensyn til styring, hegning og vanding, men også de systemer, hvor det er nemmest at udnytte/øge græsmarkens potentiale.

Her får græsset mulighed for en pause til genvækst. Ideel græshøjde ved start er 15-18 cm, og ved afslutning er den 6-7 cm. Reguleret storfold kan være svært at styre i forhold til at undgå overgræsning. Ideel græshøjde er 6-8 cm.

Når græshøjden kommer under 6 cm vil rodnettet fortrinsvist udvikle sig i det øvre jordlag, og det betyder, at græsset hurtigere bliver vandlidende. Uanset hvilket system, der er valgt, så er det vigtigt at holde fast i planen: Køer er vanedyr, og hvis der sker ændringer, går der tid, før de vænner sig til det. Hvis de eksempelvis er vant til at få en ny fold eller stribe dagligt, vil de gå og vente på, at det sker, uden at de vil være særligt effektive i marken.

Afgræsning er markant billigere - udnyt det

Husk at afgræsset græs er 42- 54 øre billigere end ensilagen på foderbordet. Og et godt græstilbud af god kvalitet og tomt foderbord, inden køerne lukkes ud, er den bedste motivation til at få en høj og effektiv græsoptagelse, så køerne græsser aktivt i stedet for ”at smide sig i græsset”, når de kommer ud.

Vil du vide mere?

Økologirådgiver
E-mail: kfj@lmo.dk