Økologi

Markedsudsigt for økologisk produktion: Er der købere nok?

Foto: Økologisk Landsforening
Afdelingschef Økologi
E-mail: pem@lmo.dk

Enkelte afgrødekategorier falder i pris, mens andre holder prisen, og samtidig kommer vi tættere på en balance i svine- og mælkeproduktionen.

Det økologiske landbrugsareal i Danmark udgør 10 – 11 pct. af det samlede landbrugsareal, hvilket er en stigning på 4 – 5 pct. siden 2015. Helt naturligt giver det anledning til, at vurdere om der er kunder nok til den øgede økologiske produktion.

Udgangspunktet tilbage i 2015 og 2016 var, at der kom en stigning i den animalske produktion, hvor vi var kommet langt bagefter efterspørgslen fra forbrugerne.

Omlægningen af flere husdyr til økologisk produktion medførte et stort underskud af foderkorn i Danmark, og de mange nye hektar økologisk jord er således gået med at fylde underskuddet op.

Tættere på balancen

Aktuelt er markedet tættere på at være i balance end de foregående år. Hvis markedet skulle være 100 pct. i balance ville det kræve, at landbruget producerede lige præcis de afgrøder og produktionsgrene, der var efterspørgsel på, og at vi kunne eliminere importen.

Inden for æglægningsbranchen har der været en større produktion af økologiske æg, end der kunne sælges. De fleste af disse æg produceres i stedet for som konventionelle skrabeæg og kan således relativt hurtigt ændres til økologisk produktion.

På svine- og mælkesiden har man været lidt bedre til at ramme efterspørgslen. Der er således en lille overproduktion, men ikke mere end at meldingen fra branchen er, at det er passende i forhold til at skulle servicere de nuværende kunder og måske opsøge nogle enkelte nye markeder.

Pludselig mangel på proteinafgrøder

På afgrødesiden vil man til den kommende høst opleve, at enkelte afgrødekategorier falder i pris, mens andre holder prisen. Selvom markedet således indikerer, at der er ved at være balance, så er der fortsat afgrødekategorier, hvor der kan sælges mere.

Det er primært udvalgte kategorier af konsumkorn, der holder en høj efterspørgsel. Her er det i særdeleshed maltbyg, der har udviklet sig til den vigtigste afgrøde, men det er også et marked, der ser ud til, at vokse massivt i disse år.

Grynhavre og glutenfri havre klarer sig også pænt, men her er det en fordel, at lave en aftale, inden der sås.

Mod forventning er der opstået mangel på proteinafgrøder, og det skyldes ikke kun en dårlig høst i 2018, men mere handelskrig mellem USA og Kina, som påvirker udbuddet af økologisk soja fra Kina. Handelskrigen har således medført højere priser på økologisk protein.

Er der brug for mere økologisk areal?

Der, hvor markedet primært peger på, at der mangler økologiske afgrøder, er inden for grøntsager, frugt- og bærproduktion. Markedet udvikler sig hele tiden, og efterspørgslen er stor, men her er det ualmindeligt vigtigt at have styr på afsætningen, inden man investerer alt for meget i en ny produktionsform.

Inden for den animalske produktion, er det mejerierne, slagterierne og ægpakkerierne, der styrer afsætningen, så her bør man have en aftale på plads inden omlægning.

Markbruget er ikke reguleret, og her kan man frit lægge om til økologisk produktion, når man ønsker det.

Indtil videre ser det fortsat ud som om, at der er brug for en øget produktion, når man tager den årlige stigning i forbruget på ca. 10 pct. med. Det er dog en rigtig god ide at få undersøgt hvilken type økologisk produktion, ens ejendom er egnet til, inden man foretager sig yderligere.