Planteavl

Nu skal grovfoderlagrene fyldes op: Dette skal du være opmærksom på

Planteavlskonsulent
E-mail: bbs@lmo.dk

For mange bliver 2019 et spørgsmål om at få bygget grovfoderlagrene op igen hurtigst muligt, men det skal ske uden at gå på kompromis med de langsigtede ønsker.

Efter kyndelmisse er halvdelen af vinteren gået og efter gammelt sagn er det nu tid til at gøre status på lageret af grovfoder. Med afsæt i 2018, med utroligt svingende udbytter, er det ekstra aktuelt med en kontrol og opgørelse af de aktuelle lagre.

Mange oplevede at både græs- og majsmarker skuffede i 2018, og lagrene balancerer derfor på en knivsæg på mange bedrifter.

Det store spørgsmål er derfor nu, hvor lille et lager vi reelt kan klare os med?

Som tommelfingerregel vil det gøre foderplanlægningen nemmere hvis vi har grovfoder på lager svarende til tre måneders forbrug, dvs. for græssets vedkommende til 1. september og for majsens omkring nytår.

Hvis det kan lade sig gøre, så har vi både 1., 2. og eventuelt også 3. slæt græs til rådighed for planlægningen, mens majsens ensileringsproces er færdig, og stivelsen er lettere tilgængelig.

Sådan fylder du op

Det kan imidlertid svært for mange i år, og derfor kan det nogle steder være på tale at tage nyt græs i brug allerede 1. juli. Derfor er det for mange et spørgsmål om at få bygget lagrene op igen hurtigst muligt, men det skal ske uden at gå på kompromis med de langsigtede ønsker.

Første step er at få styr på græsmarkerne. Netop nu er forårssolen så småt begyndt at kigge frem, mens vækststarten endnu lader vente på sig. Vækststart i græsmarken er afhængig af temperaturer på omkring 4-5 plusgrader, men det er allerede nu muligt at tyvstarte forårstjekket.

Du kan nemt lave et forårstjek ved at gå gennem dine græsmarker og tjekke efter for bare pletter.

Bare pletter kan nemlig give lys til udløbere fra f.eks. hvidkløver, men de er også grobund for enårigt rapgræs og andet ukrudt. Tjek derfor marken igennem allerede nu og accepter ikke større pletter end dit fodaftryk.

Samtidig bør der være 15-20 planter pr. meter sårække i slætgræsmarker (30-40 planter i afgræsningsmarker). Er der enten for få planter, eller for store bare pletter, så er det værd at overveje, om der skal isås, eller om marken skal lægges om.

Blandede erfaringer ved isåning

Der er ikke tvivl om, at isåning er et vanskeligt emne at blive klog på.

Kigger vi uden for landets grænser, så er der eksempelvis gode erfaringer fra Holland, mens erfaringerne i Danmark er mindre tydelige.

Oftest opnås den bedste effekt ved etablering i august måned, hvor konkurrencen fra det eksisterende græs er mindst.

Ved isåning i foråret er det derfor værd at overveje, om det er indsatsen værd at forsøge. Hvis der skal isås grundet bare pletter i græsmarken nu, så skal såmaskinen ud i det tidlige forår, inden der kommer alt for godt gang i græsmarken

Et, to eller tre år tilbage i marken

Såfremt der skal isås, så skal man overveje, hvor mange år der er tilbage i marken.

Er det et enkelt år, så er anbefalingen, at der skal isås eksempelvis italiensk rajgræs, som er hurtigt voksende og derfor bedre kan konkurrere med det eksisterende græs, men også give et godt udbytte.

Er der derimod to år bør der isås samme græsblanding som den eksisterende.

Var der planlagt mere end to år med græs i marken, så overvej nøje, om det kan svare sig. Forskellen i udbyttet i en dårlig græsmark over til udbyttet i en nyligt udlagt græsmark er oftest ikke stor, så her er det mere spørgsmålet, om bidraget til lageret fra første slæt kan undværes.

Hav styr på gyllen

Kløverprocent

Ønsket N-tildeling

10

90

25

45

40

0

Inden gyllevognen kommer på græsmarkerne, så husk også at kigge i din gødningsplan, sammenhold den med erfaringerne fra tidligere år og overvej nøje, om det er i år, du skal gøre tingene anderledes og stile efter et bedre udbytte.

Brug f.eks. kløverandelen i dine græsmarker til at fordele kvælstoffet ud fra tabellen. Har du planer om at så nyt frø i din græsmark, så husk at behandle den som en nyudlagt mark, dvs. max. 90 kg udnyttet N. Øger du tildelingen af kvælstof, så øger du også konkurrencen fra det eksisterende græs.

Husk også fokus på især kalium og svovl, når du begynder at flytte rundt på gyllen. Et hurtigt blik på dine grovfoderanalyser, hvis du har mineralanalyser på dem fra tidligere år, kan hurtigt fortælle dig om der er behov for at supplere gødningsstrategien med kalium, svovl eller andre næringsstoffer – det er et utrolig godt værktøj til få penge på bundlinjen.

Find gode arealer til majs

Næste step er majsen, og her er situationen en helt anden.

Materialerne i værktøjskassen og dermed mulighederne for at påvirke tidspunktet for majshøsten er nemlig ikke så mange. Alene såningen ligger et stykke længere ude i horisonten, og sortsvalget kan for mange være svært at påvirke nu afhængig af udbuddet af de tidlige sorter.

Generelt er der samtidig en sammenhæng mellem tidlighed og udbyttepotentiale, og det er derfor oftest et valg mellem en tidlig høst eller en opbygning af lageret, der står lige for.

Er der behov for en tidlig høst, så er det værd at gennemgå markplanen og finde de arealer, der er bedst egnet til majs, dvs. en lokalitet med god solindstråling, godt med læ og sidst, men ikke mindst, fokus på startgødningen.

Merudbyttet for at placere startgødning med fosfor varierer fra år til år, men generelt er der set stigende udbytter på op til ca. 20 kg. fosfor placeret ved såning.