Byg

Øg dit vandoptag og øg din mælkeydelse

Et beskidt vandkar til venstre og et rent til højre. Foto: LMO

Vand er kilden til liv og mælk - men hvor meget vand skal der til, og hvordan opnår vi optaget? Det er det store spørgsmål. Hvis man følger en række lavpraktiske råd, er man godt på vej til at øge både vandoptag og dermed også mælkeydelsen.

Af Anders Ugelvig, Bygningskonsulent hos LMO
Telefon 2518 5713
Mail: aju@lmo.dk 

”Vi ved nøjagtigt, hvor meget vi udfodrer på foderbordet, noget endda ned til mindste gram. Og vi ved nøjagtigt, hvor meget foder, køerne skal optage, før vi når vores mål i forhold til ydelsen. Men det er de færreste, der ved, hvor meget vand køerne optager, eller hvad vandet indeholder. Og hvorfor ved de ikke det? Mælk indeholder jo op til 90 procent vand”.

Sådan lyder det retoriske spørgsmål fra Anders Ugelvig, der er bygningskonsulent hos LMO, og som gennemflere år har været med til at undersøge, hvordan køer drikker og dermed optager vand.

”Vi ved, at køernes optag af vand er medbestemmende til hvor meget tørstof eller energi, koen kan optage. Netop det optag er grundlag for mælkeydelsen. Derudover ved vi, at koen drikker godt tre gange dens ydelse i vand under normale omstændigheder. Nærmer vi os kriterierne for varmestress, kan vi gange ydelsen med fem for at finde det normale vandoptag”, siger han og fortsætter:

”Det er noget af det, vi typisk ikke tænker over, hvilket betyder, at vi heller ikke ved, hvor meget vand, der optages”, siger han og opfordrer derfor mælkeproducenter til at få sat et vandur på strengen til drikkekar og drikkekopper. Dermed kan vandoptaget nemt følges og samtidig finde frem til de tiltag, der skal øge vandoptaget.

Analyser vandet

Når vanduret har klarlagt forbruget, er det næste skridt at undersøge vandets indhold.

”Dette bør gøres, uanset om det er egen boring eller vandværksvand. I Danmarks grundvand har vi nemlig store forekomster af eksempelvis jern, fosfor, mangan, okker og andre mineraler. De giver vandet en besk smag og kan derfor nedsætte drikkelysten”, siger Anders Ugelvig og anbefaler derfor at få lavet en vandanalyse.

”Den giver et indblik i de mineraler, der kan forstyrre optaget, og derfra kan vi sætte ind. Eksempelvis skal der monteres et vandrensningsfilter eller måske en anden vandforsyning”.

Anders Ugelvig ser gennem sine mange bedriftsbesøg også svingende hygiejne i vandkarrene - og desværre meget sjældent godt nok.

”I Danmark har vi en skidt tendens til ikke at ofre den fornødne energi på at holde vandkarrene rene. De skal helst gøres rene hver dag og gerne med en blød børste, så de bliver så rene, at vi mennesker vil drikke af dem”, siger han og understreger, at det samme gør sig gældende for vandtildelingen til kalve og ungdyr.

”En af de ting, vi kan lære af vores kollegaer med kyllinger og grise, er, at også vandstrengen skal rengøres. Dette kan til fornuftige penge klares med et medicindoseringsanlæg, hvor der eksempelvis tilsættes pereddikesyre eller anden lovlig og godkendt desinfektion”, siger han og anbefaler, at man får lavet en decideret desinfektionsplan, når vandanalysen foreligger.

Sådan skal de fysiske rammer være

Vandtoptag handler dog ikke kun om vandindholdet. Det handler derimod også om de fysiske forhold, såsom vandkarrenes højde, om der er plads omkring, og om man kan genne ko-trafikken udenom, så drikkende køer ikke bliver forstyrret.

Vandkarrenes højde er optimal mellem 50 – 70 cm. Mange steder er karrene dog placeret væsentligt højere, for at dyrene ikke skal gøde i dem. Det giver desværre en dårlig drikkestilling for køerne og derved mindre vandoptag - de skal kunne suge vandet op – gerne 10 – 20 liter pr. minut.

Der skal være minimum 10 cm vandkar pr. ko i holdet, for at der er tilstrækkeligt med plads. Det vil sige, at 10 køer ”fylder” 1 meter frit vandspejl i længden.

”Et råd kan være at få opsat flere vandkar i staldene. Eksempelvis i forbindelse med opsamlingsplads, drivveje og andre steder, hvor det ikke ødelægger ”ko-flowet””, siger Anders Ugelvig og tilføjer, at hver meter vandkar skal kunne tilføres 20 liter vand i minuttet - også når der vaskes malkestald, mælketank eller lignende.

Det sikrer, at vandkarrene ikke løber tør i spidsbelastningerne omkring malkning og rengøring. Kan man ikke sikre et fornuftigt flow af vand fra enten boring eller vandværk, kan det løses med en buffertank til vand.

”En buffertank bør også udstyres med en trykpumpe og UV-lys. Trykpumpen holder trykket i rørsystemet - der naturligvis er lavet uden indsnævringer – mens UV-lyset forhindrer en opblomstring af kim”, slutter Anders Ugelvig.