Svin

Tag sørøverhatten på, se den nøgne kejser og spar store penge i stalden

Svinekonsulent
E-mail: aan@lmo.dk

Der kan være mange penge at hente ved at lade medarbejderne stille spørgsmålstegn ved arbejdsgangene og deres værktøjer. Anders Peter Andersen, svinekonsulent hos LMO, har fundet et hav af besparelser gennem tiden på de danske bedrifter. Eksempelvis blev der tjent 45.000 kr. om året ved at rykke en ugentlig time fra kontoret til farestalden. 

”Jeg er sikker på, at I alle husker H.C. Andersens eventyr om kejserens nye klæder. Her sidder der en lille dreng og opdager, at kejseren ikke har en trevl på kroppen, alt imens de voksne og erfarne enten ikke selv ser det eller ikke har lyst til at sige det højt. Det sidste skyldes måske i skræk for selv at blive udstillet som ikke intelligente”.

Almindeligvis kan det være svært at se, hvordan man som svineproducent kan spare tusindvis af kroner i stalden ved at tænke på det velkendte eventyr. Men ifølge svinekonsulent hos LMO, Anders Peter Andersen, så er gevinsten helt oplagt.

”Moralen er god, for i eventyret går de voksne glip af sandheden, fordi de er bange for at fremstå som dumme. På samme måde oplever jeg alt for ofte, at medarbejderne i stalden undlader at gøre opmærksom på eller stille spørgsmål til inventar og arbejdsgange i stalden – simpelthen fordi de er bange for at virke som om, de ikke aner, hvad de snakker om”, siger han.

”Men medarbejderne er jo dem, der hver dag går i stalden og har fingrene i de mange forskellige problemstillinger. Det er langt hen ad vejen dem, der kan spotte de store muligheder for besparelser. Men de er ofte bange for at stå frem”.

Sørøverjagt efter besparelser

Selv om noget er sjovt, kan det også være meget nyttigt. Derfor opfordrer Anders Peter Andersen svineproducenterne og driftslederne til en anderledes form for skattejagt. En skattejagt, hvor guldmønter er synonym for besparelser eller produktionsfremmende forslag. Og det skal være med samme tankegang som barnet, der ikke skal frygte at se ”dum” ud i situationen, påpeger han.

”Bed jeres medarbejdere og kollegaer om at finde sørøverhatten – naturligvis i overført betydning - frem en eftermiddag. Tag en time ud af deres arbejdsdag og send dem ind i stalden for at lede efter guldmønter i vel at mærke alle andre staldafsnit end deres eget”, siger han.

Efter den første time samles alle mand på kontoret, og i fællesskab præsenteres de første guldmønter vel at mærke uden at vurdere, om de er helt af guld eller bare er sølvmønter, understreger Anders Peter Andersen.

”Netop her er det vigtigt, at man ikke rangerer og kvalificerer de fund, medarbejderne er kommet med. For herefter sendes medarbejderne ind i staldene igen. Denne gang er det for at finde guldmønter i egne staldafsnit, og her er det nemlig vigtigt, at alle smider hæmningerne og kigger helt åbent efter guldmønter”, siger han.

”Og det skal altså være uanset, om det er mønter, der har ligget lige for næsen de sidste mange år. Det vigtige er, at medarbejderne ikke skal være bange for at blive udstillet. Find dem, diskuter dem og vær glade for de ting, der bliver fundet. Det kan virkelig betale sig i det lange løb. God jagt”.

En time blev til 45.000 kr. om året

Anders Peter Andersen har gennem tiden fundet en lang række små og store guldmønter, som han selv kalder dem. Alene de sidste 3-4 måneder har det inkluderet følgende på en række bedrifter:

  • Kontoret: På en bedrift viste det sig, at der blev brugt en time på kontoret om ugen på griseflytninger i CHR-registret samt indtastninger i E-Kontrollen i en besætning på knap 600 søer. Denne funktion blev i stedet handlet ind hos en ekstern (I dette tilfælde hos LMO). Den frigjorte tid for den ledende medarbejder blev i stedet brugt i farestalden og medførte et fald i dødeligheden på 2,5%. Det betød en merindtjening i runde tal på 45.000 kr. pr år.
  • I farestalden: Ved at købe en strandskovl blev der tildelt den rette mængde smågrisefoder i de første 10 dage, de fik foder på gulvet. Det viste sig at give en besparelse på 20 procent foder, da grisene nu ikke fik skubbet en stor del af foderet i gyllen. Husk, at det er svært at tage lidt med en stor skovl.
  • I farestalden: Her blev der tildelt et helt trugfuld af elektrolyt til alle holdene efter fødsel, men det viste sig, at halvdelen blev hældt ud om eftermiddagen. Her besluttede man, at der kun skulle tildeles et halvt trug, hvilket passede langt bedre med grisenes behov. Det sænkede totalforbruget med ca. 30 procent.
  • I klimastalden: Her blev der lagt plader under foderautomaterne, hvilket viste et overraskende stort foderspild. Det er nu minimeret gevaldigt, og der er ikke mindst kommet fokus på det fremadrettet - foderet bør komme gennem grisen, inden det ender i gyllen.
  • I foderladen: Her viste det sig, at der var for stort efterløb på det ene mineral.  Det opdagede man ved at lave en kontrol af forbruget.
  • I drægtighedsstalden: Her var der to vådfoderventiler, der ikke var tætte. Dette gjorde, at kompressoren kørte hver halve time i stedet for den planmæssige ene gang i timen. Dette gav en lille strømbesparelse, men mest af alt halverede det slitagen på kompressoren.

Kontakt den absolutte ekspert på staldgangen

Svinekonsulent
E-mail: aan@lmo.dk