Økonomi

Ung svineproducent fik 16 afslag i banken: ”Jeg tvivlede aldrig på mig selv”

Johnny Nielsen har netop overtaget sin svinebedrift - men vejen dertil var lang og hård.
Presse- og kommunikationsansvarlig
E-mail: raw@lmo.dk

”Den unge generation skal virkelig være stædig. Det kan være op ad bakke at få et lån, men det skal nok lykkes, hvis man holder fast”, lyder det fra en ung svineproducent, der netop har overtaget en svinebedrift med 600 søer.

Midt på en kringlet markvej ved Gadbjerg mellem Billund og Give, lige der, hvor asfalten slår et knæk, løber en bred grusvej med to dusin blomstrende træer på hver side.

For enden af den godt 500 meter lange allé åbner sig en gårdsplads, hvor solen indhyller et charmerende stuehus med skodder for vinduerne. I det, der mest af alt minder om en lille tilstødende park, står et stort egetræ og en sirligt placeret bænk med udsigt ud over mark og skov.

Det er her, 28-årige Johnny Nielsen skal bo med sin kone og barn. Og det er her, i de tilstødende staldbygninger, han skal udleve sin drøm som svineproducent på egen bedrift. En drøm, han har haft siden barnsben, da han hjalp til på sine forældres landbrug, og som holdt ved, selv om han var i praktik som både murer, tømrer og smed. En drøm, som netop er blevet en realitet.

”Uanset hvad jeg lavede, så savnede jeg at gå i staldene, være rundt på markerne og få lov at passe dyrene. Jeg var egentlig aldrig i tvivl. Men det tog lige et par omveje, før jeg endte her”, siger den unge svineproducent.

For ganske nylig fik han den sidste underskrift på skødet til en værdi af mere end 20 mio. kr. Dermed kan han nu bryste sig af at eje en bedrift på 160 hektar med en årlig produktion af 19.000 smågrise.

Fik 16 afslag i banken

Det har dog krævet en stædighed af dimensioner at få indfriet drømmen om egen bedrift. At finde finansieringen har nemlig budt på nederlag efter nederlag.  

”Jeg har fået afslag i 16 banker plus et pensionsselskab. Og det er da hamrende nedslående. Men jeg kom aldrig til at tvivle på mig selv. Afslagene gjorde tværtimod, at jeg blev mere stædig. Det kunne simpelthen ikke passe, at vi ikke kunne låne, nu hvor vi havde den oplagte ejendom og kunne bevise, at vi kunne tjene penge. Jeg skulle bare finde nogen, som var enige med mig”, siger Johnny Nielsen. 

Begrundelserne fra pengeinstitutterne var mange og spændte fra, at de ikke troede på projektet, til at timingen var skidt, eller at landbrug ikke var deres område. Nogle banker smed nærmest røret på eller vendte slet ikke tilbage. Og på en enkelt dag indkasserede han intet mindre end tre afslag.

”Det var ikke en særligt god dag. Men på den anden side, så var det jo overstået, og så kunne jeg gå videre til næste bank”, griner han.

Solgte slagtesvin fra

Sparekassen Kronjylland endte med at bevillige Johnny Nielsen et lån. Paradoksalt nok var selvsamme bank også en af de første til at sende et afslag retur, da jagten på finansiering gik ind.

Johnny Nielsen havde ellers gjort et stort forarbejde, inden han gik på rundtur i bankerne: Han havde lavet et utal af budgetter og SWOT-analyser, der var svar på alle spørgsmål omkring driften, og han havde fået opbygget anciennitet som medarbejder, så gården kunne overtages med skattemæssig succession.

Han havde endda fået solgt en del af bedriften fra, inden han gik i banken. Den oprindelige bedrift bestod nemlig både af smågriseproduktion og en slagtesvinestald. Men Johnny Nielsen kunne ikke få regnestykket for slagtesvinene til at gå op, og derfor ville han ikke have den med i handlen.

”I starten var det en helt anden ejendom, bl.a. med yderligere 70 hektar og 700 stipladser til slagtesvin. Men den så ikke godt ud i Eriks regnskab (den tidligere ejer, red.), og den så endnu værre ud i mit. Så jeg indså hurtigt, at den ikke skulle med. Den beslutning er jeg utrolig glad for”, siger han.

Fleksibilitet på begge sider af bordet

Frasalget af slagtesvinene kendetegner ifølge ham selv det forløb – eller parløb, som han kalder det – med den tidligere ejer Erik, som er gået langt for at få salget igennem på ordentlig vis.

”Erik har været fleksibel på rigtig mange områder - både prisen og ikke mindst betingelserne for overtagelsen. Det har givet mig mulighed for at overtage, og det har givet ham mulighed for at gå på pension som 73-årig – og det er jo det, vi begge har villet fra begyndelsen”, siger Johnny Nielsen, der blev ansat som driftsleder på bedriften for knap tre år siden.

På det tidspunkt havde den hidtidige ejer forgæves forsøgt at afhænde bedriften et par gange før. Derfor spurgte han naturligvis også relativt hurtigt den unge driftsleder om ikke, han ville være interesseret. Mindre end et halvt år efter ansættelsen var der konkrete planer på bordet omkring overtagelsen.

”Jeg var naturligvis interesseret i at tage over. Men ikke for enhver pris. Jeg vil også være her om 40 år, og så krævede det altså, at flere ting blev renoveret. Det var et krav fra min side, og ellers skulle prisen væsentligt ned”, siger Johnny Nielsen, som sammen med ejeren Erik gav bedriften den helt store overhaling i 2017 med både energibesparende lys og ventilation, nye foderkasser, to klimacontainere og ikke mindst nyt tag.

”Det er altså nemmere at låne penge til noget, der allerede er istandsat. Det, er jeg overbevist om, har hjulpet i banken”, siger han.

Driftsleder uden erfaring

Som nybagt gårdejer er der mange nye ting, man skal forholde sig til samt ny viden, der skal opdrives for at optimere produktionen. Det samme gjorde sig gældende, da han blev ansat på selvsamme bedrift som driftsleder for godt tre år siden. Her fik han nemlig for første gang ansvar for at lede et par medarbejdere såvel som en produktion, han kun kendte til fra uddannelsen som agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole.

”Jeg havde kun passet søer i weekenden, så da jeg sagde ja til jobbet, skyndte jeg mig efterfølgende hjem for at læse mine grundbøger”, griner han. Han godt vidste, at han som 25-årig og uerfaren ville kunne møde modstand hos de to medarbejdere, som begge havde været i staldene i flere år. Men sådan gik det heldigvis ikke.

”I starten kunne jeg godt føle mig en smule dum, fordi jeg hele tiden skulle læse om alting i en bog. Men de ansatte var utrolig flinke og imødekommende, og hvis vi var uenige, så tog vi en snak om det. Jeg kunne aldrig og kan stadig ikke finde på at ændre noget uden at spørge dem til råds. Men det er også gået ganske udmærket, for vi er gået fra 28 til 35 smågrise på lidt over to år”, fortæller han og glæder sig over at have mere erfarne folk end ham selv med på holdet.

”Det er vigtigt og ikke mindst sundt at have nogle i det daglige, som kan sige en imod. Det gør, at man finder den bedste beslutning i fællesskab, for det er jo langt fra altid mig, der ved, hvad der er rigtigt”, uddyber Johnny om.

Danmarks bedste til etablering

Johnny Nielsen fik hjælp til overdragelsen af LMO’s virksomhedsrådgiver Henrik Bak Vester, som har stor erfaring med at etablere unge landmænd. Han var meget imponeret over den måde, Johnny Nielsen havde forberedt sig på.

”Han var særdeles velforberedt og havde en visuel beskrivelse af ejendommen, som han viste frem i banken. Og alene det, at han havde sørget for at kunne komme leve op til reglerne for skattesuccession, understreger jo, at han havde en klar idé om, hvor han ville hen”, fortæller virksomhedsrådgiver Henrik Bak Vester og understreger, at andre unge også kan lære noget af manøvren med kun at købe det, der vil give overskud for en selv.

”I løbet af processen skar han som bekendt slagtesvinene fra, og han har nu kun købt det, der giver penge. På den måde har han undgået det, som havde været en belastning. Det samme bør andre unge også gøre, når de står over for at skulle forhandle en bedrift på plads – de bør i hvert fald stille skarpt på, hvad der ikke bidrager til bundlinjen og så vidt muligt undgå at få det med”, siger Henrik Bak Vester.

”Det kan også være en styrke i forhandlingssituationen med kreditinstitutterne, for det viser, at man er skarp på sine styrker og svagheder”.

Åben for alt

Hvad drømmens næste skridt indebærer, har Johnny Nielsen ikke et bud på. Ikke andet, end at der stadig skal optimeres en hel del i stalden, og produktiviteten skal op.

”Hvis vi skal udvide, så gør vi det. Men størrelse er basalt set ikke vigtigt for mig. Hvis jeg kan tjene det samme på 600 søer som på 800 søer, vil jeg langt hellere det. Måske vi skal have en specialproduktion eller udelukkende søer. Eller måske skal vi gå nye veje med lange haler, ingen kastration eller løsgående søer – jeg er åben over for det hele, så længe økonomien hænger sammen”, siger han.

Vil du vide mere?

Virksomhedsrådgiver
E-mail: hbv@lmo.dk